Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
Da hændte det en Estermiddag henad
Sol-nedgang, at jeg var gaaet sra Kilden og den
grønne Plet, hvor Teltene stode, og langt ud paa
den sandede Slette. Men Iordbunden saae ikke
nd som Sand; den var lyseblaa med et svagt
rødt Skjær som en Amethyst eller Opal, og Lnsten
over den var som en blaalig, gjennemskgtig Sø,
der i sine øvre Lag blev lilla, violet, pnrpurrød
og gylden, stærkest og mest skammende mod Vest,
hvor Solskivens Rand berørte Iorden.
Ieg kom til at vende mig imod Øst og saae
min Skygge salde, ikke som paa en enropæisk
Slette ved Solnedgang ikkun lang, men nendelig;
der var ingen Grændse sor den; dens sorte Stribe
syntes at naae til de Forsvundnes Land, som et
Baand, der knyttede mig til det, eller som en
Bro, hvorover jeg kunde vandre til dem.
En anden Skygge dukkede pludselig op i den
og nærmede skg mig; jeg blev staaende aandeløs
og ventede Dødsenglen.
Det var en gammel Araber, der vilde til
Teltene. Han sagde, da han kom mig nær og
kjendte mig i det hastig svindende Lys: Fred med
Eder^ Nn kommer Duggen.
Dette simple Ord rev Stenen løs fra ^ Kilde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
