Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10^
Møder til mig: Gaa, exnæx Dig selb. Men ieg pil
hele med Dig, min Iaeob, saa længe jeg selv eier Noget,
Ehxi hekan bexeiro ! 1 raabte Onklen ; lad Din
Fader kun prøve at stge: Gaa, ernær Dig selv! Vi
hlive alligevel.
Iacøbs Oine vandrede frem og tilbage mellem
Onk-lens muntre og Faderens venlige, men alvorlige
An-stgt, hans Indre vaklede mellem Smiil og Graad; jø
mere Onklen spøgede, hestø mere vemodig virkede
Fa-dexeiis blide, kjæxlige Alvox Hans Hals vax som
sam-meiisnøxel, han vax saa uendelig vel og dog saa uendelig
smertelig tilmode. Da kom Moderen ben og tog bam i
stne Arme og kyssede ham. Og denne tause Føxstkkring,
at hun ogsaa vilde bolde bed bam, løste den krampagtige
Kamp, og ball brast i Graad.
Onklen saae paa ham med store Oine : Hvad
Sa-tan gaaer der as Drengen? Er han syg? Hvem har
gjort ham Fortræd? Har jeg gjort Dig Fortræd,
Ja-eob? raabte han og greh h^lm i Armen.
Net, Onkel, svarede han og søgte at standse stne
Taarer; men Du spøgede saa underlig.
Naa, der kan man see, sagde Jsak ærgerlig; jeg
vilde ikke have, at der idag skulde tales højtidelig øg
hedrøveljg tjl Drengen, øg derfor lalle jeg muntert, og
1 Klæders Sonderrivelse uden Dodsfaldssorg D.^d af
Nødvendighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
