Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^4 Hvorledes man fortæller i Rom.
mange Bier have sværmet. Huu maa have
op-levet Meget i Stilhed og saaet lideu ^ro til
Mændenes Retskasfenhed^ medens hnn med Længslen
ester at sinde ikke kan opgive Haabet.
Der stod en Kunstner, lille as Væxt, med
et rnndt Hoved og et nnderligt, mørkt eller
an-strengt Udtryk, som hos et galent, der havde
be-slnttet at være Geni. Fra ham gled Øiet med
Velbehag over til en anden Knnstner, uug, temmelig
høi, med utvungen, næsten skjødesløs Holdning og
med Genialitet i Blikket, dog ikke den Slags
Genialitet, der altid er snnklende rede, men en
langsom stigende, ligesom op as en dyb Brønd stigende
stærk, syldig Sjæleevne, en sast, seig, bevidst Villie
sorenet med noget dulgt Baruligt, der næsten
altid sølger Geniet, selv til Graven.
En Dame paa nogle og tyve Aar, høi, med
yppigt sort Haar og en ^eint, der ikke netop var
srisk, men krastig, i rig, nedringet Dragt, der viste
en smuk, krastig Buste, stod som eu Dronning.
Men der knnde ikke være nogen ^vivl om, hvor
hnn var Dronning paa Skuepladsen, eller
nøiagtigere: i Operaen. Man knnde as hendes
Physiognomi næsten høre hendes Stemmes Natur
og Omsaug, eu rig Alt, med storEvue til Liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
