Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^4 Hvorledes man fortæller i Rom.
sølvgraae Haar og sit sriske, næsten barnlige,
nor-diske Ansigt, syntes sornøiet over Situationen uden
at bekymre sig om, hvad den indeholdt.
Den sidste Person i Selskabet var en Dame
paa noget over tredive Aar med et ret interessant
blandet Udtryk i Ansigtet. Mnnden var venlig
og bevægede sig til et imødekommende, kvindeligt
Smil, nodens der i ^ienkrogene laa Spor as
Sorg, og selve de bruue ^ine havde en Form og
vare aabnede paa den Maade, der som oftest
be-tegner sanatiske Folk. Hun var Enke ester en
høi Embedsmand og havde søgt trøst over hans
Død i Religionen. Men Religionen havde knn
gjort hendes Ord og Fremtræden blid; hun var
skarp i Dommen over Andre og havde en
vis Genialitet til at opdage Skyld i alle Forhold,
og væbnet med denne indbildte eller virkelige Viden
.havde hnn en ikke ringe Sikkerhed i at søre en
pikant Samtale, at give Piller dyppede i Sukker.
Alle disse Personer vare nu samlede uden
a^ udgjøre noget Selskab; thi den Ene gav ikke
Agt paa den Anden; men man kjedede sig dog ikke,
sordi man var livlig befæstiget med sig selv. J
Længden kunde imidlertid en saadan Situation
ikke vedvare uden at blive uhyggelig; jo mere man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
