Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^4 Hvorledes man fortæller i Rom.
ikke bliver Elsker." Mephistopheles^ grønlige ^ine
lyste as Skalkagtighed, da han rakte ^hende Sedlen.
Endelig var der Enken med de store, mørkes
^ine. Hnn sagde: „Jeg ønsker, at det rette Lys
maa blive tændt sor hele Verden." Da gav det
et Sæt i Mephistopheles, og han sagde med
vir-kelig eller sorstilt Betnttelse: ,,Altid trækker jeg i
Længden det korteste Straa med Damers altid t
Hvis det ^nske blev opsyldt^ var jeg selv
tilintet-gjort, og Jntet kan srelse mig nden den lille
Om-stændighed, naadige Frue, at De selv ikke vilde
besinde Dem vel i det almindelige Lys, og at De
ikke mener det as Hjerte. Udmærket Hoveds"
Med disse Ord sorsvandt han saa hastig og
sporløst som en Lyd paa en vid Mark.
Alle de, som havde saaet Seddel, havde
tan-ken saa ivrig sæstet paa den, at de ikke gave videre
Agt paa denne litle Episode eller brøde sig om,
at Mephistopheles var sorsvnnden. Den^atdrende
Frøken var ligesaa ivrig, skjøndt hun ingen Seddel
havde, og sagde: „Nu var det nydeligt, om de,
der have været lykkelige, vitde have tidt
Medli-denhed med os Andre og idetmindste meddele os,
hvad der staaer i Sedlerne." Estersom dette
svarede til den sælles Utaalmodighed, blev man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
