Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eu Dag i Flauderu.
Da jeg ikke her skal skrive Gents Historie,
og da Fredagstorvets store, republikanske Periode
nu er assluttet, standser jeg her og tilsøier en kort
Bemærkning om Gent som Fabrikstad.
Det vilde være en interessant, men vanskelig
Opgave at saae undersøgt, hvorsor og hvorledes
den mærkværdige Flittighed udviklede sig hos
Es-terkommerne as de stridbare Belger. Den lader
sig ikke helt sorklare as Kysternes Beliggenhed og
as Handelen, der inden Compassets Opfindelfe
maatte tilsalde Egne, ^ som havde en ikke altfor
vanskelig Adgang traade til Nordsøen og til
Mid-delhavet. J ni Aarhundreder har nu denne
indu-strielle Stræbsomhed vedligeholdt sig; naar den
under voldsomme Omskistetser i Politik og Handel
har syntes tilintetgjort, har den ligget som
Vin-tersæd under Sneen, og den synes et Product as
Raceu og Jordbunden suldt saa vel som as
Om-stændighederne. Gent var en as Europas tidligste
Fabrikstæder. J Aaret ^ indsørte Grev Arnold
as Flandern Vævere, og de Gentske hvide
Lærre-der bleve snart almindelig berømte. Snart søiedes
hertil Kniplinger, og Utdfabrikationen tog fit
Op-sving; ligeledes tilvirkede man, hvad vi kalde
Jsen-kram. Omtrent ved Aaret da London kun
havde ^,00^Jndvaanere, havde Gent ^0,000
Lin-nedvævere og kuude stille ^0,000 bevæbnede Mænd ;
samtidig havde Paris kun ^,000 Jndvaanere.
De øvrige slanderske Byer, Luttid^ Lø^oeu, Me^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
