Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Molieres „Dou Juau.^
man tænke sig hele tiden det sranske Hos sra
Lndvig d. ^des senere Aar bag Scenen, og man
vil sorstaae det Hele: En Libertiner, der gjerne
vil være Forsører, men som ikke har en høiere
erotisk Magt dertil, hensynsløs, tilbunds
haard-hjertet og egoistisk, saa sorsængelig, at han glæder
sig over at have udtalt sig suldstændig sor
Sga-narel, sor at dog Nogen kan vide, med hvilken
Conse^uens han spiller sin Rolle som Pokkers
Karl. Og saa er Moralen i Stykket, at Himlen
seer missornøiet til, men sørst træder straffende op,
da Don Juan til fine andre Laster søier den
værste as alle, Hykleriet. Da den sordærvede,
men modige Adelsmand sorener sig med tartusfe,
faa styrter Moliere ham i Helvede ester spansk
Mønster.
Vil man have Beviser hentede fra Enkelthe-
der, faa foreligge de i tilstrækkelig Mængde.
Hvor-for har Moliere ikke skrevet sin „Don Juan" paa
Vers^ Han kjendte Versets Magt til at
poten-sere og idealisere, til at titspidse det Komiske og
til at give hvilketsomhetst Udtryk as Følelse et
høiere lyrisk Sving, og han har viist, at han
kunde bruge det. Men han valgte det ikke ved
denne Leilighed. Man har sagt om den første
Scene, hvor Don Juan træder ind, at han bør
komme fordybet i sine erotiske Drømme, spørge
adspredt, og pludselig paa Foranledning as Sga-
narel bryde ud i begeistret tale om Kvinden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
