Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^44^ Hvorledes man fortæller i Rom.
formørket eller fat ud af Virkfomhed. Dette kan
frembringe den besynderligste Blanding as genial
Skarpsindighed og Uklogskab, sordi den Side, som
døer, sædvanligvis er den, hvor Selvcontrollen
sidder.
Han havde aabenbart hele tiden, medens
Præsidenten og den svenske Herre sortalte, været
befæstiget med en eneste tanke og arbeidet sig
sastere i den. Han begyndte saaledes: „Nei, neit
Der er Noget t Og naar det bliver overseet eller
i et glemsomt øieblik krænket, bør den, der kan,
asgive Vidnesbyrd sor det."
Den ersarne Præsident mærkede baade paa
Ordene og paa Stemme og Blik, at der nu let
kunde komme noget Pathetisk eller Noget, som
Fortælteren næste Dag kunde ønske usagt, og
til-syneladende uhøslig, meu i Virkelighedeu as siu
Følelse sagde hau: „Nu har vi passiaret nok, nu
kan vi vente med Resten til imorgen."
„Neit" sagde Skotten, „her er talesrihed,
her er lidert^-halll Desuden", vedblev han, idet
han med hin Skarpsindighed, som Romervinen
giver, syntes at have gjættet Præsidentens tanke,
„desudeu er det, jeg vil sortælle, Noget, som ikke
augaaer nogen tilstedeværende. Det er hændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
