Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deu sidste Svovlstik. ^4.9
Skabning og sare om som Djævle, der have stort
^delæggelsesværk sor og ikke engang lægge videre
Mærke til det Menneskekræ, de sortumle: hau
gaaer dog med i Kjøbet. Det, husker jeg, var
især en pinlig Følelse, at Uveiret med sin
knngende og isnende Vælde ligesom ringeagtede
mig, medens jeg havde Umage med at staae paa
mine Ben imod det. Men jeg trodsede det
alligevel saa godt jeg knude. Hvergang tanken
saldt paa Emmy, kom en vred, stolt, varm, tri-
umphereude Glæde til mit Hjerte, og jeg traadte
haardt srem. Vi troede endelig, at vi skulde blive
begravne i Sneen, da vi sandt en Slags Grotte
etler ndhnlet Jordhns og krøb derind; men vi
sølte snart i vor vaade, gjennemisnede og ud-
mattede tilstand, at derved ikke var stort vnndet,
naar vi ikke kunde saae Jld. Vi sandt da ogsaa
nogle Grene derinde, skassede med Anstrengelse
noget mere Brændselsmateriale srem sra Sneen,
tømte vore Lommer sor Papir og sik etBaal lagt
sammen; men da vi skulde tænde det, havde
Fug-tigheden naaet vore Svovlstikker, og vi knnde ikke
saae Jld. Først vare vi rnndhaandede og sorsøgte
hele Buudter; men da Forraadet begyndte at
slippe op, bleve vi sparsommere, skjøndt med samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
