Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Jul paa Laudet.
hængende i Skolen og ved Universitetet og havde
saa saaet en praktisk Uddannelse i sit Fag,
Land-bruget. Heller ikke kan jeg sige, at han kastede
en melankolsk Skygge over sin Omgang paa Grund
as sin Sorg. Vel var der Noget ved hans Væsen,
hvoras knude mærkes, at hau havde taget sig
Mo-derens Sygdom og Død nær; men han gjorde sig
ikke Umage sor at sængsle Sorgen til sig eller lade
den komme tilsyne. Med Undtagelse af, at det
jo ikke er ganske behageligt at holde Jul i et Hus,
hvor der nylig har været Lig, var der ikke det
Ringeste i Veien sor mig, undtagen det, at jeg
hellere vilde have været til en vis syensk
Præste-gaard, ikke just sor Præstens, men sor hans Døttres
Skyld. Noget Selskab skulde vi imidlertid have.
Ricard der selv var kommeu til Byeu ^
sagde mig, at hau ogsaa havde iudbudt Majoren,
vor gamle Historielærer. Hvorfor deu skikkelige
Hr. Lind blev kaldt Majoren, er vanskeligt at sige.
Maaskee hidrørte det sra den Jver, hvormed han
i Reglen skildrede historiske Valpladse, og den
Nøi-agtighed, hvormed han lod Regimenter rykke srem,
som om han selv sørte dem; maaskee var
øge-navnet kommet ganske tilfældig; vist er kun, at det
var gaaet i Arv sra Classe til Classe, fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
