Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eu Jul paa Laudet.
Hjerter, men thors Lyn i vor Haand. Mine
Herrer, lad os paa denne hellige Asten mindes
vort Fædreland og sende et ^nske til Himlen om,
at Vorherre vil staae det bi. Gnd velsigne gamle
Danmark, og gid ingen Uværdig nogensinde tage
Plads i det danske Hnst"
Jeg har maaskee gjengivet Majorens tale
noget vidtløstigere end egenlig passende med denne
lille Fortællings Omfang; men han talte med en
faadan Jld og Hjertelighed, og hansPerfonlighed
^av den noget faa færeget tiltrækkende, at hvert
Ord, hvortil hans tonefald, Blik og Miner knytte
fig, for mig har en Jnteresse, som Andre vel
næppe knnne finde deri. Paa den anden Side
maa jeg ogfaa tilføie, at den ikke gik hen nden
Opposition, og naar det ikke var ubeskedeut as
1nig, vilde jeg paastaae, at jeg havde Ret i endel
Jndvendinger; men sor at Publicum kuude
sam-stemme med mig heri, maatte jeg være endnn ube-
skednere og sorelægge ogsaa mine taler. Det være
nok at sige, at talen bragte meget Liv i os og
sørte os ind paa Politiken. Man siger i Al-
umindelighed, at Politiken er uselskabelig; men i
nærværende tilsælde sandt jeg ikke dette bekræstet.
Vor Vært blev sriere og lettere tilmode, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
