- Project Runeberg -  Fortællinger og Skildringer / 1ste Bind /
322

(1863-65) Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frembringer Indtrykket af, at man, ligesom ved Trylleri,
har ført Hjemmets Sommerluft med sig om
Vinteren. Af det rige Farvespil, som ellers paa
denne Tid opfylder Himlen, faaes Intet; kun i
Vest laa en kobberrød, guldkantet Stribe paa
mørk Grund. Det Hele lignede virkelig en
skyet norsk Juliaften og var dog sært
forskjellig derfra, især formedelst Høiden, hvori
Skyerne laae, og Lysets Natur.
Himmelkuplen var vel rykket nærmere til Jorden; men
der var Plads, den hvælvede sig med alvorsfuld
Vælde fra Bjerget bag os til Bjergstrækningen
hinsides Rom, med den mørkebrune Campagne som
Kirkegulv, og fra den guldkantede Stribe udgik
endnu Lys nok til at vise Flader og Linier i
bestemte Omrids, og uden at der blev nogen
Tusmørke-Krog for gothiske Anelser. Men Striben
blev hurtig smallere; Mørket lukkede sig derover
som bløde Øienlaag, og medens man endnu havde
Intrykket af det store Rum, laa Natten
fuldstændig sort trindt om som noget blidt, hyggeligt
Tilhyllende. Man maatte tænke paa Thorvaldsens
„Nat“ med de sovende Børn i Favnen. Maaskee
udsprang den af en saadan Aften paa
Bjergafhanget.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:48:48 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgfortaell/1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free