Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udflngt til Ostia.
melige, hvidlige Marmorsarve, som om det havde
Noget at sortælle om en Kvinde i Morgendragt,
eller som om dets Adyton var beboet as en
Kvinde-sjæl, en romersk Jomsru. Elter det siger gjennem
sin Form og Farve, at engang var der
dogKydsk-hed og Jomfruelighed i Rom, og at det selv er
blevet hemmelighedsfuldt bevaret mellem Ruiner
sor at minde Nationerne om, at den skjønne, sande
Kvindelighed er Livsprincipet i Folkelivet. Hvad
det end imidlertid siger, er en Slags Musik, og
mau glemmer ^ia ^lontanara. Men hvorsor
hed-der Pladsen ^ia^a di ^occa della ^erita^ Ja,
den lilte Legende kunne vi da tage med paa
Veien. Derinde i Kirken ^ta. ^aria in Cosmedin’s
Vestibule staaer endnu en stor rnnd Marmorplade,
paa hvis Midte sees et stygt Ansigt. Det skulde
nok oprindelig ikke være stygt, men ophøiet, maje^
stætisk, ærefrygtvækkende; men det blev udsørt i
Middelalderen, da man, selv med Vestatemplet
sor ^ie, ikke knnde tænke sig endog det Majestætiske
og Guddommelige anderledes end stygt. Ansigtets
Mnnd er et bredt Hul, og mau havde engang
den Tro, at naar Nogen under Aslæggelsen as en
Ed holdt sin Haand i dette Hul, og svor salsk,
saa vilde Munden lukke sig sammen. Engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
