Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ udstugt til Ostia.
dagsmaaltid. Alligevel vare vi i et prægtigt Luue;
vor lille Resignation hang kun om vor kammeratlige
Glæde som et let Slør over et smnkt Ansigt; vi
beværtede vore Vetturiner og gjorde et Par Hnnde
lykkelige med Affaldet.
Efter en kort Siesta brøde vi op til Havet.
Veien, der med sine brede Lavasliser seer ganske
antik ud, løber i lige Linie gjennem Skoven til
Havet; men vi knnde desuagtet ikke see Vandet,
sordi en høi Sandklit strækker sig tvers sor Veien.
Da vi nærmede os Klitten, bleve Nogle
utaal-modige og løb trods det brændende Solskin og
det hede Sand op ad Høien; de to Første, der
kom op, raabte Hurra, svingede med Hattene og
forsvandt; de to Næste stode et øieblik stille,
strakte Armene mod Himlen og forsvandt. Jeg
fulgte næst, og jeg tænkte: De see Havet, det maa
være et deillgt Syn; men, altlgevel, da jeg kom
op paa Brinken og saae, foer det i mig. Jeg
faaer aldrig Ord til at beskrive den store, simple
Skjønhed: det dybtblaae, srlske, i Solen tindrende,
begrændsede Middelhav, hvorsra en let, srisk
Vestenvind stod ind, og den alvorssulde, sandede,
nøgne Kyst med dens svagt bølgende Sandhøie og
dens Jndsatning as mørkegrønt Buskads. Trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
