Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 ^Hvorledes mau fortæller i Rom.
Gonverneurs Datter, og det syutes unægtelig, som
om ogsaa hun strax gjenkjende ham ; thi huu saae
paa ham med et Blik, der vilde have gjort ham til
den lykkeligste Dødelige, hvis hun blot ikke havde
været gist.
De talte ostere sammen, og han sagde:
Hvor-dan kunde J saadan glemme mig^
Hun sagde, at han sværmede; men hnn led
godt det henrykte, sværmerske Blik, der ledsagede
Ordene.
Nu skete det, at hendes Gemal, den unge
Kong Andreas, en Asten, da der var Fest ved
Hove, blev kaldt til en hemmelig Samtale paa
Slottets Altan, og da han kom dernd, stod der,
som bekjendt, nogle maskerede Mænd, hvilke sloge
et Reb om hans Hals og kastede ham ned i
Haven, hvor hans Lig næste Morgen blev snndet.
Da en sømmelig Sørgetid var udløben, var
der Jntet til Hinder sor, at Ridder Lndovico, kunde
ægte den unge Dronning. De gik til Kirken i
pragt-snldt Optog; men da Ringe og Løster vare
ud-vexlede og Bruden vendte sig og glædedrukken saae
paa ham, udbrød Ridder Ludovico: Det Blik
var ikke miu Nymphest Saadanne øine havde
hnn ikke^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
