Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille og ensformigt. Sin Faders »sælsomme Trang til
;it være ene« kjendte han godt. Man sagde: »Hvor
har jeg dog forandret mig! I min Ungdom tlyttede jeg
hvert Øjeblik; nu kunde jeg ikke tænke mig noget
Skrækkcligere. 1 min Ungdom skulde jeg nappes; nu
holder jeg af Fred. Mit Blod cr nu kommet ganske i
Ro; i min Ungdom var det saa viltert, at jeg ikke
kunde ligge rolig i min Seng og sove, mit Hjerte
bankede for stærkt, jeg var revolutionair lige til
Legemet. Men midt i alt Det kan jeg dog aldrig huske,
jeg har hadet, selv ikke i den Periode, da jeg blev mest
forfulgt. Ja, maaske dommer jeg ud fra mit nuværende
Standpunkt, hvor jeg søger at formilde og forsone —
ikke saadan, at jeg er en Pjalt, men saadan, at jeg altid
tænker paa, at jeg snart skal dø. Til mit 60. Aar
vendte jeg Ansigtet mod Livet, efter den Tid har jeg
vendt det mod Døden.«
I »Arvingen siger Goldschmidt: »Hvad cr et
Menneske? Det er et Væsen, der skal dø saadan, at
det kan gjenopstaa.« Paa dette Grundlag levede
Goldschmidt i alle sine senere Aar, altid ventende Døden,
altid stræbende efter vel forberedt at kunne mode den
Derfor sagde han: -Jeg vil ikke sige, jeg er indifferent
for hvad der bevæger Tiden, men — det interesserer
mig ikke meget.« Han har i sin Tid sagt, at
Menneskene af første Klasse erc de, som staa i Fremgangens
Tjeneste og bidrage til, at Gud voxer i Verden. Og
det blev han ved med at sige; men han mente ikke,
at Alt i Nutidens Bevægelse robede Fremgang. Han
var ikke udenfor, hvad der rorte sig i Tiden, han holdt
paa, at »enkelte Mennesker aldrig staa ene, men ere
Børn af deres Tid og deres Omgivelser«; dog folte han
sig undertiden fjern fra det Nye og mærkede, at han
paa mange Maader horte noget Forbigangent til. Meget
af hvad der fremkom som noget hidtil Uhort, havde
han oplevet længst tilbage, og han maatte bekjende, at
»Ungdommen altid bilder sig ind, at den Erfaring, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
