Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kom ind til Middagsbordet, var det, som han slet
ikkc anede, at han spiste. Det hortc i hans senere
Aar til hans stadige Drømme, at Korrekturdrengen
ringede for at faae Manuskript, og han havde Intet
færdigt; i Dromme foltc han, at det gjorde ondt inde i
hans Hjerne, men han maatte skrive. Tilsidst var
han saa anstrengt, at han opgav denne Gjerning og
modtog en Indbydelse fra en engelsk Fætter til at
besoge ham i London. Her blev han i to Aar og
rejste da med Fætteren og dennes Hustru til Italien.
F.fter denne Rejse blomstrede hans Digtning frem i
frodig Flor. I lan blev ved med at forske og frembringe
til det Sidste. Da han faa Dage for sin Dod blev
baa-ren ind i sin Stol, læste han der i Macaulays Essays,
Leipzigerudgaven fra 1850; efter hans Dod laa Bogen
opslaact paa Bacon S. 190. Han rummede endnu
novellistiske Ideer, som han ikkc havde givet Form;
især plagcdes hans digteriske Samvittighed af et Stof,
hvis Art var saaledes, at han, hvergang han vilde
udarbejde det, blev saa greben, at hans Legeme ikkc
vilde slaa til. Det gik ham nu som i hans Ungdom,
da han vilde skrive en Digtning om Saul: naar han
tog Pennen for at begynde, rystede den overfor det
Kæmpemæssige •.
Dagen før Goldschmidt sidste Gang rejste til
Blokhus, hvilket Sted han gav sig Æren af at have opfundet,
og som han elskede hojt, gjorde han mig et Bcsog, og
Ingen af os anede da, at vi ikkc skulde secs mere. Vi
kom til at tale om ham selv. Han sagde da: Hvad
min indre Person angaacr, saa er det ikkc let at gjorc
Rede for den i AarcnesLob. Jeg bestaaer, om Dc vil,
af mange afdode Personer, eller rettere: af mange
Slægtled; det ene har fodt det andet. Vil De tale
arkæologisk, saa bestaaer jeg af mange Lag. Hvad
Udvikling er der ikkc forcgaaet i mig, fra jeg skrev
»Korsaren- , til jeg skrev »Nemesis«! Engang
spadserede jeg med Hauch i Fredcriksbergallce, og saa sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
