Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benjamin skyndte sig, og i Ivrigheden faldt
Jernstangen omkuld, da han satte den fra sig.
»Krieg die mise Meschunno! Ske Alverdens
Ulykker!« udbrød Philip; »er det en Støj at gjøre
for min stakkels Kone! Israels Gud, staa hende
bi ... Hør, nu kalder hun! Du har vækket
hende, Ohs!«[1]
»Hvad fejler Eders Kone?« spurgte Benjamin.
»Jeg ved ikke, hvilken Time der skal gaa
Bud efter Jordemoderen!« sagde Philip, forbitret
over hans Flegma; »begriber Du det saa, Beheimo?«[2]
I et Nu bleve Skodderne tagne ned og Døren
aabnet, og Benjamin skyndte sig til den
skraasoverfor boende Svoger.
Noget efter kom Svogeren over med sin
Hustru. Han gik munter med hende ind i Stuen,
hvor Philips Kone havde sat sig til Kaffebordet.
— »Naa, hvordan har hun det, Madam!«
henvendte han sig til Jette; »vær saa god at holde
sig stærk idag. Vi have ingen Tid til Narrestreger,
Spanierne desertere. Hun kunde blive
bange for Skuddene, endskjønt Ingen vil gjøre
Hende Fortræd.«
»Schema Jisroeil![3] Hun faar Ondt!« skreg
Søsteren og løb til Døren for at kalde paa Pigen.
Philip trak Isak Bamberger med ud af Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
