Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pund Kaffe og et Par Pund Sukker og lidt Ris
og Gryn og disse Penge og bring det til den gamle
Marthe. Sig hende, at det er, for at hun kan
gjøre sig en glad Dag i Anledning af min Søns
Fødsel ... Min Søn! O, jeg har en Søn!«
Næsten ligesaa hurtig, som dette var foregaaet
i Huset, var Borgervæbningen bleven forløst fra
sin Frygt. Den havde været ude og set Spanierne
lykkelig og vel gaa ombord i de engelske Skibe,
og det kunde være et Spørgsmaal, hvem der nu
var lykkeligst, Spanierne eller Borgervæbningen i
den lille fynske Stad.
Det gik nu ud over Jøderne. Fordi de ikke
havde sluttet sig til den krigerske Skare, bleve de
kaldte fejge Uslinger, frvem Fædrelandskjærlighed
og Borgersind vare aldeles ubekjendte. Flere smaa
Hobe gjorde paa Vejen til Gjæstgivergaarden et
Øjeblik Holdt udenfor enkelte Jøders Huse og
gave deres store Ringeagt tilkjende i kraftige
Udraab.
»Kemech[1] ere dog i Grunden morsomme
Folk,« sagde Isak Bamberger, da en saadan lille
Hob havde sendt sin Hilsen ind til Philip, og
han med et ironisk Blik saa efter dem; »de ville
ikke taale, at Jøderne tjene med dem i Korpset,
naar der er Fred, og saasnart der er Ufred, skælde
de Jøderne ud, fordi de ikke tjene. Jeg tror, jeg
vil gaa over og skælde min Lænkehund ud, fordi
den altid bliver hjemme.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
