Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Kjender Du ham ikke? Det var jo ham, der
vilde dræbe alle Jøderne paa een Nat; men
Vorherre var med Jøderne, og Homon blev selv
hængt. Se her denne Indretning: Naar Du
trækker i Snoren, falder Hammeren ned og slaar
paa Homons Navn. Hvergang hans Navn bliver
læst i Megillen, trækker Du i Snoren og slaar
ham.«
»Jeg vil hellere slaa paa den rigtige Homon,
Fa er.«
»Han er død, min Dreng,« sagde Faderen og
lo, fornøjet over Sønnens Iver; »Du skal slaa
paa hans Navn, naar vi Ældre læse det op.«
»Nej, det vil jeg ikke,« sagde Jacob.
»Hvorfor vil Du ikke, Jacob? Vil Du ikke
slaa Homon, der vilde dræbe Jøderne?«
»Nej, jeg vil ikke,« raabte Drengen endnu
engang og gav sig til at græde.
»Naa, Du maa gjerne være fri, Du skal ikke
græde for det,« sagde Faderen og klappede ham.
»Men vær nu alligevel kjønt flittig, saa skal Du
til Peisach1) sidde ved Siden af mig og læse
Hagoden2), og saa skal jeg fortælle Dig Alt, hvad
der staar deri.«
»Aa, fortæl strax,« bad Jacob og tørrede
Øjnene.
»Nej, derom taler man kun ved Peisach*
tid.«
*) Paaske.
*) Bogen om Udgangen af Ægypten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>