Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ønsker at gjense min lille Rebecca — hun hvile
i Fred! — saa vist er det ogsaa, at jeg saa det,
som jeg nu vil fortælle. Før Krigens Udbrud,
da jeg endnu var en Knøs paa tyve Aar, stor og
stærk som jeg er endnu, og ikke bange for
Nogenting, kjøbte jeg Heste til en fransk
Hestehandler, der laa i Frankfurt. En Torsdag
Eftermiddag — jeg husker den Eftermiddag, som det
var igaar — kom jeg ridende til et Værtshus, der
ligger tre Mil hinsides Sachsenhausen. Jeg skulde
være hjemme samme Aften; men der var endel
Folk i Kroen, som tilbød mig Heste, og det blev
næsten mørkt, inden jeg blev færdig med Handelen.
Da jeg nu vilde ride, bade de mig om, hellere
at vente til næste Morgen, for ikke at ride i
Mørke gjennem den lille Skov, som var paa min
Vej. »Trori, jeger bange?« spurgte jeg ærgerlig.
— »Om De ikke er bange, Hr. Isak,« sagde Værten,
»kunde det dog ikke skade at være forsigtig.« —
»Aa, jeg er tilfreds, Djævlen selv vil komme til
mig i Skoven!« raabte jeg, lod Hesten bringe for
Døren og red. Men nu kan jeg ikke nægte, at
jeg hemmelig fortrød mine sidste Ord, og egenlig
fortrød jeg dem i samme Øjeblik, som jeg sagde
dem. Mennesket skal være ydmyg og ikke
udfordre Gud. Da jeg kom ind i Skoven, havde
jeg gjerne vendt om; men jeg skammede mig og
sagde til mig selv: »Fy Isak! Har Du ikke en god
Hest og en dygtig Næve? Ikke bange!« Havde
jeg stolet paa Gud i Stedet for paa min Hest og
min Haand og bedet et Schema Jisroeil, saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
