Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Beretningen om Begivenheder i dets
Omgivelse. Men af disse Tildragelser og Tilstande
ér det, at Barnets Sjæl suger sin Næring, ligesom
den speede Plantespire af Jord, Vand og Luft
bereder de kommende Blomster. Skulle disse
Blomster være yndige og forfriskende yed deres
Duft, eller skulle de være skumle og bedøvertde?
Skulle de plukkes af glade Menneskehænder eller
visne forladte paa deres Stilk? Ja for Planter er
dette urokkelig forudbestemt af Naturen, og den
giftige Skarntyde vugger sig lige saa livsglad og
skyldfri paa sin Stængel som den glædebringende
Viol. Mennesket derimod — det skal selv skabe
sine Blomster–det kalde Filosoferne den
menneskelige Frihed. Milde Gud! Skaber jeg da
selv mit Blod med dets hemmelige Sympathier
og Antipathier, med dets Havblik og vilde
Bølgeslag, vælger jeg selv den Jord, den Luft og
det Lys, hvoraf mine Livsrødder suge deres
Næring?.....
Jacob voxede op, fredet af kjærlige Hænder,
og dog saa ene. Han gik om som en Hjort i
en omgjærdet Have, stirrede med de brune Øjne
ud i den store Natur — ja, det kan vel si^es:
som et af Skovens Dyr; thi, hvor kjærlige Væsener
der end omgave ham, saa var der dog i mange
Henseender, i alle barnlige Forhold, intet Sprog
muligt mellem ham og dem, de vare som
Gjerde-stave, der omgave hans lille Fristed og betegnede
dets Grænser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>