- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
56

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

passede paa som en Smed for de mange Soldaters
Skyld. Men en Aften fik jeg Permission, og fast
besluttet paa at ville tale med hende tog jeg
Fruentimmerklæder paa for at søge Tjeneste i
Møllen og saaledes i det Mindste faa Paaskud til at
opholde mig der. Jeg blev modtagen med aabne
Arme. Der var trang Tid paa Tjenestepiger i
Møllen, fordi to nylig vare løbne bort med
Soldater. Hvad er saa rimeligere, sagde jeg til
mig selv, end at Soldaterne til Erstatning blive
Tjenestepiger? Konen fandt, at jeg var stor og
stærk nok til Malkepige, og forlangte kun det
højtidelige Løfte af mig, at jeg ikke vilde lege
Kjæreste med Soldaterne. Og det lovede jeg
hende, med den Beslutning, ærlig at holde det.

— Da Sengetiden kom og Karlene rejste sig,
gjorde jeg uvilkaarlig en Bevægelse for at følge
med dem; men Møllerkonen greb mig i Armen
og sagde: Er Hun vant til det, hvor Hun
kommer fra? Det vil vi ikke vide af her i Huset.
Vær saa god, gaa Hun op og læg sig hos min
Datter. — Jeg var allerede paa Vejen op ad
Trappen, da der pludselig opstod en stor Larm
udenfor Møllen og et stærkt Skin oplyste
Værelserne. Vi ilede til Vinduerne: En Trop
Fransk-mænd holdt udenfor, og Kønigsdorf stod i Luer.
Vi maa forsvare os, raabte Mølleren og kaldte
paa sine Karle, medens Fruentimmerne søgte
Skjul paa Loftet. Jeg blev hos Mændene og
væbnede mig med en Flint, ligesom de andre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free