Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navn Læiser (Lazarus) Ovæiles, med sin Kone
Mirjam; de havde en Søn paa 14 Aar, som hed
Simon.
En Fredag Eftermiddag traadte en rejsende
Polak, ligesom jeg er, ind til Lazarus og bad hacn
om Hjælp til Rejsen. Lazarus var en from Mand
og vilde ikke tillade Polaken at gaa ud af hans
Hus, før han havde delt Schabbasmaaltidet med
ham; han anviste ham et Værelse, lod ham berede
et Bad og førte ham derpaa i Kirken. Da de
kom hjem, havde Mirjam tændt Schabbaslysene og
dækket Bordet, og glad og vel tilmode satte man
sig til det velsmagende Maaltid.
Efter at man havde spist og mættet sig, kom
Talen blandt Andet paa den Forfølgelse, Jøderne
maatte lide af de Kristne, og paa de Forsøg, som
bleve gjorte paa at forlokke unge Mennesker fra
deres Fædres Tro. Dengang havde de Kristne i
nogle Aar havt Fred for Tyrkerne og blandt dem
selv indbyrdes, og naar de selv have Fred, gaar
det altid ud over Jøderne.
Lazarus, der var en stærk og kraftig Mand,
sagde harmfuld: »Ve, ve! det er en haard Tid!
Vore egne Børn falde fra os og forbande i de
Kristnes Templer deres Fædre og Forfædre. Lovet
være Gud, at jeg endnu har min Søn og kan give
ham Schabbasvelsignelsen!«
»Jeg hører, at i den forløbne Uge atter to
Jødedrenge ere faldne fra deres Fædres Tro,«
sagde Leib Löbel, Polaken.
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
