Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historien beretter, at, medens Romerne
belejrede Jerusalem, rasede de forskjellige Partier
imellem Jøderne ligesaa heftig mod hinanden
indbyrdes som imod den udenfor staaende Fjende.
Forunderlige Folk, som i Din Landflygtighed bærer
det samme Billede til Skue! Var Jerusalem Din
Moder, og har Du indsuget Tvedragten med
Modermælken? I bo adspredte mellem et fremmed
Folk, og medens I føle Eder hadede og foragtede,
hade, misunde og foragte I saa ofte hinanden
indbyrdes — ligesom et Tegn paa den sidste
Opløsning, der skal komme. Og hvad er Maalestokken
for Eders gjensidige Vurdering? Penge! Den Rigé
er Din Adelsmand, og Du bøjer Dig ligesaa dybt
for ham, som Kemech bøjer sig for Stjernen og
Baandet–nu, Stjernen og Baandet kan endelig
Enhver forfærdige, men Guldet . . . Du har Ret!
Af Jer To har Du Ret. Og har Guldet ikke
været Dit Sværd og Dit Skjold, har Du ikke
dermed kjøbt den Luft, Du indaander, Dine Børns
Liv og Dit Gravsteds Fred? Har man ikke fra
Arilds Tid tiltordnet Dig: Bring Guld! og kan
man da forarges over, at Du har søgt det?
Og elsker den Kristne ikke Guldet, kaster
han det foragtelig til Eder, at I kunne opsamle
det og glædes ved .det? Ere I alene anstukne af
denne Sygdom, eller sidder Ormen og gnaver den
hele Slægt? . . . Ulykken er kun, at nogle af
Eder have den slemme Vane, at Øjnene gnistre
og Fingrene krampagtig trække sig sammen, naar
Guldet glimrer. Aflægger denne stygge Vane og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
