Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herre ikke straffer Eders uskyldige Børn for Eders
Hovmod 1 Thi Herren, Israels Gud, er en
retfærdig Gud, der straffer Fædrenes Brøde . . .
Mere hørte jeg ikke; jeg løb ind for at undfly
hans onde Ord, og han løb sin Vej. Ham selv
ramme Forbandelsen!«
»Men I var ogsaa for haard imod ham, Wulf
Mendel,« sagde Philip Bendixen bebrejdende.
»Enhver ser dog gjerne sin Kone pyntet. Siger ikke
Abba Hilkia: Manden skal give sin Kone Pynt,
for at hun kan stræbe at behage ham, og at han
ikke skal finde Behag i andre Kvinder.«
»Hør, Philip Bendixen,« raabte Wulf Mendel
med blodrødt Ansigt, »jeg taaler ingen
Irettesættelse af Eder! I er endnu ikke Råf.1), Mener I
maaske, fordi I har et Par Skilling mer end jeg,
at I kan hovmode Eder over mig? Herren staar
de Hoffærdige imod . . .«
Hans Kone holdt ham for Munden, for at
han ikke skulde udsige et ulykkebringende Ord;
men den forbitrede Wulf Mendel rejste sig for
at gaa.
»Lad ikke den kjære Jaumtauv blive forstyrret
med Ufred!« bad Philip Bendixen og tog hans
Haand; »jeg sagde det ikke for at fornærme Eder.«
Wulf Mendel lod sig forsone og tog atter
Plads.
»Der gaar den gamle Marthe,« sagde Isak
Bamberger og pegede ud af Vinduet for at af-
l) Præst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
