Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver Fredag uddelt Brød og Kjød til dem, og
Penge faa de oven i Kjøbet? Faa de ikke om
Peisach deres Matzaus1), og erindrer man dem
ikke Purim med Schlachmonaus?2) Gaar der
nogen Jaumtauv3), uden at de faa deres Del af
Glæden? Gjøre vel de Kristne saa Meget for deres
Fattige?«
Nu rejste sig den gamle Rabbi Jocub (o: Jacob).
Det var en lille graahaaret Mand, stille og
fredsommelig af Væsen. Han levede af en lille Rente
og stod i stort Ry for Skriftlærdom, hvorfor han
fortrinsvis tituleredes Rabbi. Han sagde:
»Den barmhjertige Gud ser paa Sindet, ikke
paa Gaven. Naar Din Broder beder om Brød,
skal Du ikke give ham en Sten; men et ukjærligt
Sind gjør Brødet til Sten. I give den gamle
Marthe Almisse og ville, at hun skal takke.
Erindre I den Tid, da hun var rig? Da lød
hende et kjærligt Boruch habo4) imøde, naar hun
aabnede Døren, og hun sad paa Hæderspladsen.
Hun erindrer den Tid, naar hun modtager Almisse
for den samme Dør. Hun ser ikke paa Gaven;
men hendes Øre og Hjerte sønderrives af det
Boruch habo, hun ikke længer hører. Lader os
prise den almægtige Gud, som uddeler Prøvelser.«
»Sig mig engang, Wulf Mendel,« begyndte
igjen den utrættelige Isak Bamberger; »hvorledes
5) Paaskekager.
*) Gaver.
3) Festdag.
4) Velsignet være Din Indtræden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
