Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Bamberger og Bendixen ere to flinke og
brave Mænd,« sagde Toldinspektøren, »og det
skulde gjøre mig hjertelig ondt, om der skete
dem mindste Overlast. Og har De set den
dejlige, opvakte Dreng, Bendixen har? Naar jeg
ser den Dreng, gjør det mig ordenlig ondt, at
han er en Jøde.«
»Ser De!« raabte Amtsforvalteren; »De har
dog samme Følelse som jeg. Naar De finder
noget Godt hos Jøderne, synes det Dem, at det
ikke passer iblandt dem.«
»De misforstaar mig, og jeg udtaler mig
maaske heller ikke tydelig nok,« sagde
Toldinspektøren, idet han smilende rystede paa Hovedet.
»Jeg vil gaa ud; jeg vil gaa omkring til
Jøderne og sætte Mod i dem,« raabte Byfogden;
»det vil ogsaa gjøre et godt Indtryk paa Borgerne,
naar de se, at jeg gaar til Jøderne.«
Byfogden tog sin Kasket og sin lille
Spanskrørsstok, og de tre Embedsmænd vandrede ned ad
Gaden.
Paa Gjæstgivergaarden var en anden
Forsamling beskæftiget med samme Gjenstand. Stuen
var næsten fuld, og imellem Larmen af
Billardkugler og sammenstødende Snapseglas trængte de
Talendes ivrige Stemmer. Den tykke
Brændevinsbrænder Larsen sad med Ryggen mod det
aabne Vindue og førte Ordet. »Ja!« raabte han
og løftede den højre Haand med den store
Merskumspibe; »Kjøbenhavnerne ere raske Folk. De
snakke ikke, men slaa til.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
