- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
97

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

undtagen Jøderne. Der er en Læsen og en
Vasken, naar en Stud skal have den Ære at ædes
af dem. Hvad bilder det Rak sig ind?«

Gjæstgiveren skreg: »Der ligge de og ruge
over deres Penge, som de snyde os kristne
Mennesker for. Jeg skænker for de første Mænd
i Byen; men aldrig har en Jøde undt mig saa
megen Søgning som en Snaps. Til Helvede med
det Skab; hvad er det til?«

»Det er ikke mer end otte Dage siden, da
trak den tykke Wulf Mendel mig endnu 2 Rbd.
af for det Arbejde, jeg havde i hans Gaard,«
fortalte Tømmermester Hansen; »der er ikke det
tørre Brød at fortjene hos den Slags Folk.«

»Wulf Mendel, det var ogsaa ham, der bragte
Jensen i Fattighuset,« sagde En.

»Ja, det er en rigtig Kæltring!« raabte en
Anden.

»De er Alle lige gode!« skreg en Tredje.

»Man burde føre dem til Grænsen og give
dem et Spark!«

»Man burde slaa dem ihjel som gale Hunde!«

Man kom dog ikke længere end til, hvad
»man« burde gjøre, og da det lakkede ad Middag,
gik den Ene efter den Anden hjem.

Men oppe i Fattighuset løb den
forhenværende Kjøbmand Jensen omkring. Der havde
han nu været to Aar siden det uheldige Udfald
af Processen med Wulf Mendel. Han var bleven
forfærdelig mager, og man kunde se, at en
ødelæggende Svindsot tærede paa hans Livskræfter.

M. Goldschmidt. 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free