Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
Efter en Storm paa Havet lægge Bølgeme
sig ikke strax. Der hengik lang Tid, inden
Gemytterne vendte tilbage i den vante Stilhed og
Ro, i det Mindste vaktes hos Jøderne ved Synet af
ethvert Kristen-Ansigt Erindringen om det Had,
hvorfor de vare Gjenstand, og den Forfærdelse,
det nylig havde bragt over dem. De mere dannede
Kristne, der med Ord eller Gjerning havde
deltaget i Jøde-Forfølgelsen, skammede sig hemmelig,
naar de saa en Jøde, og ærgrede sig bagefter
over, at de havde nødig at skamme sig for en
Jøde. De simplere Borgere derimod og
overhovedet de, der skyldte Jøderne Penge, kom strax
efter Fejden til dem med meget venlige Ansigter,
og Enhver forsikrede med den trohjertigste Mine,
at han ikke havde havt nogen Del i Forfølgelsen.
Der findes i Verden langt mindre Forstillelse,
end der læses i Romanerne, men langt mere, end
der tros i det daglige Liv. Hine Ansigter, paa
hvilke Jevnheden eller Dumheden synes at have
sat sit Stempel, kunne særdeles godt skjule en
eller anden snild Tanke, der har listet sig derind
— hvor ligegyldigt kan det ikke se ud, naar det
er klogest ikke at vise Deltagelse, hvor venligt
kan det ikke smile til en Uven, der er for stærk,
eller som man trænger til! Og overhovedet:
hvor megen Komedie spille vi ikke Alle med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
