Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Og det er al Din Morskab!« spurgte
Rektoren rørt.
»Saa er jeg lykkelig« — sagde Jacob, og en
svag Rødme farvede hans Kinder–»jeg kan
lugte Blomsterne i Haven og Tangen fra Stranden,
og jeg kan høre min Moder synge ganske sagte,
og jeg kan se min Fader og miri Onkel; men de
kunne ikke se mig. Tilsidst kommer jeg til at
græde, og saa gaar jeg iseng.«
Rektoren betragtede ham længe i Tavshed.
Han rejste sig og tog et Bind af de dengang nylig
udkomne Digte af Oehlenschlæger og gav Jacob
dem i Haanden: »Læs disse,« sagde han; »saa
kommer der ogsaa en Fugl og henter Dig, skjønt
just ikke til Dine Forældre; men man har godt
af at se sig lidt om i Verden. Og siden Du har
saa megen Tid tilovers, hvad mener Du da om
at komme til mig engang imellem og læse lidt
Mere, end der læres i Skolen? Desto flinkere
Student bliver
Du!«
Jacob takkede pligtskyldigst, og Rektoren lod
’ham gaa hjem.
ELLEVTE KAPITEL.
Skolelivet fortsattes; men det er vanskeligt
at sige, om Jacob havde Grund til at være mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
