Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa ung Jacob var, havde Nødvendigheden
allerede laert ham saa megen Selvbeherskelse, at
han kunde sidde stille og lade, som om han ikke
hørte Sligt. Han havde gjerne sprunget løs paa
En; men hvo var den Skyldige?
Efter et Par Maaneders Forløb kom den
saarede Dreng atter i Skolen og indtog sin Plads,
som om Intet var forefaldet. Der var intet Spor
af Hævngjerrighed mod Jacob; det var, som om
han og Jacob aldrig havde kjendt hinanden. Det
er et særeget Træk hos de Danske, at en vis
Godmodighed ofte berøver dem Sindets Energi,
men ogsaa befrier dem fra Energien i at hade,
hade længe. Blandt Almuen kan man endog se
et Menneske blive helbredt for sit Fjendskab ved
at faa et ordenligt Ørefigen af sin Fjendes Haand;
han anerkj ender godmodig-upartisk en
Overlegenhed. Hos et mere ildfuldt Folk vilde en
Konflikt som den mellem Jacob og hans Kammerat
have avlet et Fjendskab, der fra Skolen havde
strakt sig ud over hele Livet; men den kristne Dreng
syntes tvertimod endog at have overvundet endel
af sin forrige Uvilje mod Jacob. Denne, der
sluttede fra sin egen Natur, blev frapperet ved
den uventede Stilhed og Blidhed, hvormed Drengen
nu opførte sig, og han begyndte at føle
Fortrydelse over, hvad han havde gjort. En Dag
stod Drengen foran ham ved Bordet og saa i en
Bog, Jacob betragtede hans blege, sygelige
Ansigtstræk, og inderlig rørt greb han hans Haand og
saa paa ham med Taarer i Øjnene. Men da
M. Goldschmidt. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
