Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som nyder af det, hvori Tekufen er falden, maa
dø. Derfor lægger enhver from Husmoder paa
de Dage et Søm ved de Levnetsmidler, hun har
i Huset; thi da falder Tekufen ikke i hendes
Hus.«
»Et Sømf« sagde Jacob; »skulde en død
Gjenstand virkelig have Magt til at modstaa Guds
Vilje?«
»Afleder ikke Tordenaflederen Lynstraalen?«
svarede Farbroderen.
»Jo; men Lynet er ogsaa en Naturkraft, som
afledes fra sin Vej ved en anden Naturkraft; Gud
har ikke lagt sin Vilje i nogen af dem. Og
skulde Gud behøve et Søm som Tegn for at
skjelne mellem de Fromme? Kjender han ikke
selve Hjertet?«
»Vorherre forlanger et Tegn af Menneskene^_
for at se, at de komme ham irrfecfé og erm^re*^
ham. Befalede ikke Gud, at Jøderne skulde
bestryge deres Døre med Blodet af Paaskelammet,
for at hans Engel kunde kjende deres Huse fra
Ægypternes?«
»Gud er .almægtig,« tog den ældste af
Fætterne med rabbinsk Salvelse Ordet; »men han
bruger undertiden ikke hele sin Almagt. Han
kunde have skabt Mennesket af Intet, og dog
dannede han det af Jord. Hvorfor blev Adam
ikke tusinde Aar gammel? Det var bestemt, at
Adam skulde være tusinde Aar og David ét
dødfødt Barn. Men til Gavn for Jøderne tog Herren
halvfjerdsindstyve Aar fra Adams Alder og lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
