Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da han var kommen til den første Kro, gik han
i Forvejen, og da han var gaaet saa langt, at han
troede sig uset af ethvert menneskeligt Øje, sprang
han ind paa en Mark, kastede sig til Jorden,
væltede sig i Græsset og udstødte uartikulerede
Skrig, Glædesskrig, hvorover en Tilskuer, der
havde kjendt Oprindelsen, vilde have grædt af
Smerte. Dette Barn glædede sig som et Dyr over
at være undsluppet Menneskene.
I Nyborg ventede hans Fader ham og førte
ham til Hjemmet. Da Vognen holdt udenfor
Døren, ilede Moderen ud, greb Sønnen og næsten
bar ham ind, idet hun grædende trykkede ham
til sig. Onklen kom over, og idet han paa sin
sædvanlige Manér tog Jacob i Ørene, sagde han:
»Naa, er Han der? Hvad vil Han her?« — men
sluttede denne Tiltale med at kysse Drengen,
medens han kneb ham endnu stærkere i Ørene.
Jacob smeltede næsten hen under al denne
Kjær-lighed.
Der forløb et Par Dage, og det dybe Indtryk,
Modtagelsen havde gjort paa Jacob, udslettedes af
andre Følelser, som paatrængte sig ham.
Han var ilet til et Sted i Haven, hvortil hans
Barndoms kjæreste Billeder knyttede sig. Det var
det Lysthus, hvor Familien under Løvsalshøjtiden
plejede at indrette sin Zucko.1) Her havde han
drømt sine Æventyr, her havde han forestillet sig
vandrende med sit Folk i Ørkenen, søgende Ly
*) Løvsal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
