Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Alle istemte det Hurra, som den unge Hr.
Israelsen selv intonerede.
Lidt efter rejste sig en af Gjæsterne, Wilhelm
Fangel, og sagde: »Dersom det maa være mig
tilladt, vil jeg udbringe en Skaal for en af os
unge herværende Studenter, der vel har fortjent
det, saasom han er bleven indkaldt; Jacob Bendixens
Skaal!«
Det var første Gang, at Jacob nød en
personlig Æresbevisning af Nogen. Samme Dag var
hans Navn vel i Regenskirken bleven nævnt med
Udmærkelse af Rector magnificus; men det var
en Udmærkelse, som ifølge Lovens Bydende
ligefrem fulgte af hans Examenskarakterer, en
Udmærkelse, der vilde have existeret som hans
erhvervede Ejendom, selv om Rector magnificus
ikke med sin kolde Tone havde fremsagt den
almindelige Formular. Her var det derimod en
personlig, frivillig Hylding, og den Stolthed og
Ærgjerrighed, der laa i hans Gemyt, vaagnede i
dette Øjeblik for første Gang til Nydelse. Idet
han rejste sig for at klinke med alle de Glas,
der paa engang straktes ham imøde, kastede han
et hurtigt Blik paa Fangels Ansigt, et Blik, med
v et Udtryk, som om han strax vilde sørge for, at
han aldrig glemte dette Menneske.
»Indkaldt?« spurgte Grossereren, da manigjen
havde sat sig; »hvad vil det Ord indkaldt sige?«
»Det betyder,« svarede en af Gjæsterne, »at
Bendixen er bleven Student med Udmærkelse, at
han endog har faaet mere end første Karakter.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
