- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
158

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han rejste sig og sagde til Bendixen: »Nu
drikker jeg Deres Skaal! Gid De var min Søn!«

»Mine unge Venner!« tilføjede han efter en
Pavse, idet han vendte sig til de kristne Studenter;
»det er en Æresbevisning, naar en gammel Jøde
rejser sig op for en ung. De have set, at jeg
har rejst mig for Bendixen. Min Søn er et Fæ.«

Der var trods Grossererens Kejtethed noget
Gribende i hans Adfærd, og Jacob fik næsten
Taarer i Øjnene. Wilhelm Fangel sprang op og
raabte: »Hr. Grosserer! Her er De Rector
magnificus! De uddeler Æresbevisning og NæserI
Rector, Grosserer Israelsen leve!«

Hele Bordselskabet istemte: Han leve! og
man klinkede under almindelig Munterhed.

»Har De nylig været paa Komedie?« spurgte
Grossererens ældste Datter, Rose, sin Sidemand,
en af Studenterne.

»Nej, desværre, jeg har ikke havt Lejlighed
formedelst Examen.«

»Har De ikke set Blanca?«

»Nej, jeg har ikke, Jomfru Israelsen.«

»Gud, det skal være saa dejligt.«

»Saa Jomfruen har heller ikke set det?«

»Nej, jeg skal sige Dem, jeg har kun en
kvart Plads, og saa skal der Held til, netop at faa
det Stykke at se.«

»En kvart Plads!« raabte Studenten og maalte
den unge Dames fyldige Figur med Øjnene; »ja,
saa kan det være besværligt nok.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free