Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Min Moder er død,« svarede Jacob.
Grossererens Ansigtstræk forandredes fra
Munterhed til den dybeste Medfølelse. Han
bedækkede sit Hoved og mumlede sagte Formularen:
»Boruch dajon emmes!« (Velsignet være den
retfærdige Dommer I), og hele Familien saa
deltagende til Jacob.
»Naar døde hun, stakkels Fyr?« spurgte
Grossereren.
»For tre Maaneder siden,« svarede Jacob og
bed Læberne sammen for ikke at briste i Graad.
»Stakkels unge Menneske I — Hvad døde
hun af?«
Jacob kunde ikke udholde det længer. Til
Lykke skød en af Gjæsterne Stolen fra Bordet,
og Grossereren erindredes derved om, at det var
Tid at hæve Maaltidet. Man rejste sig, sagde
»Velbekomme«, trykkede hinanden i Haanden og
gik ind i et andet Værelse.
Jacob var ilde tilmode, Grossererens Søn,
Studenten, var ærgerlig, og Grossereren selv
forstemt. En Jøde føler sig personlig berørt ved at
høre om en Jødes Dødsfald. Han betragter sig
og sit Folk som Guds Udvalgte. Men der er dog
en frygtelig Fjende, som Vorherre ifølge
Verdensordenen ikke kan afvende; det er Døden. Denne
Fjende har været inde i Menigheden og hentet
sit Offer; Dødens Engel har været i Jødens Kreds,
maaske bevæget sig over hans Hoved I Naar
skulle hans egne Børn faderløse underkastes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
