- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
163

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var jeg bange for, at Grossereren ved Maaltidets
Slutning skulde sætte Hatten paa og raabe:
Reb-bausai, wir wollen benschen. Det er virkelig
mærkværdigt, at han ikke gjorde det. Hvad ville
saadanne Jøder med Kristne hos sig? I den
Tilstand er Jødedommen aldeles inkommensurabel
med Kristendommen. I et saadant blandet
Selskab befinder jeg mig ikke vel. Selskabets Dele
ere strengt adskilte, der er ingen fælles Aand,
som forener det, og hvori man kan bevæge sig; [-forstaas-]
{+förstaas+} man af den ene Part, er man uforstaaelig
for den anden. Nej, jeg vil enten være mellem
lutter Jøder eller mellem lutter Kristne, begge
Steder befinder jeg mig vel. Vi jødiske Studenter
ere Amfibier, der kunne leve baade hos Jøder og
hos Kristne.«

Ungdommen bilder sig altid ind, at den
Erfaring, den har gjort, er en Opdagelse, som
ingen anden kjender. Jacob blev overrasket ved
at høre en Anden tale om Jøder og Kristne i
samme Retning, hvori han selv havde tænkt og
følt saa meget. Det varede en Stund, inden han
svarede: »Amfibier, siger De, at vi jødiske
Studenter ere? Mig forekommer det, at vi netop ere
det Modsatte af Amfibier, at vi have forladt det
Element, hvor vi hørte hjemme, og begivet os
ind paa et, der ikke stemmer med vor Natur.«

»Aa, det er IndbildningI« raabte Levy; »det
er kun, indtil man bliver vant til Livet i begge
Kredse. Naar man har et let Sind og engang
imellem lukker Ørene i, er det netop behageligt,

ii*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free