Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Amor og Pysike?« sagde Fruen; »det
forekommer mig, at her blev talt om det forleden?«
»Om Forladelse, Frue!« faldt Isaksen ind;
»det hedder ikke Pysike, men Psyche.«
»Det er dog forskrækkeligt, som De
hovmestererer mig i Aften!« sagde Fruen vred; »det
skrives P, s, y, og siger det ikke Pys?«
»Nej, det siger Psy, Frue.«
»Kom ikke og lær mig det!« raabte Fruen;
»min sunde Menneskeforstand skal De ikke
af-disputere mig! Det siger Pys — gjør det ikke,
Aron?«
»Jo, jeg læser det rigtignok altid som Pys,«
sagde Aron.
»Jeg forsikrer Dem, det hedder Psy, Frue!«
»De er uartig, Hr. Isaksen; det er ikke kjønt
af Dem, her i mit eget Hus. De tror ogsaa,
fordi De er Student, at De har slugt Alverdens
Visdom! Naa!«
»Og De, Fru Bernbaum, tror nok, fordi De
har lidt flere Penge end mine Forældre, at De
kan behandle mig saaledes!« sagde Isaksen og
tog sin Hat. »Jeg skal saamænd ikke oftere falde
Dem besværlig! Men, om det saa var de sidste
Ord, jeg skulde sige, saa hedder det Psy! Godnat!«
Der var Ingen tilstede, som kunde gribe
Samtalens afbrudte Traade og udslette det
ubehagelige Indtryk, som denne Scene havde gjort.
Der blev vexlet nogle usammenhængende
Bemærkninger om Vind og Vejr, og lidt efter lidt listede
man sig bort.
M. Goldschmidt. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>