Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naragtigt at tænke sig, at vi strax komme til at
tale alvorlig og dybsindig om vor »Nation« I Et
Par kristne Studenter, der gik fra et Selskab, vilde
tale om Vin, Lhombre eller Fruentimmer, som
det anstaar fornuftige og sædelige unge Mennesker.«
»Og dog,« vedblev han lidt efter, »det er
netop et Tegn paa, at det i Grunden ikke staar
saa slet med Jøderne. De enkelte Mennesker staa
aldrig aandig isolerede, de ere Børn af deres Tid
og deres Omgivelser. Netop vor Sorg over
Jøderne tilkjendegiver, at der i vort Folk rører sig
en ny Aand. Giv Tidl Jøderne komme nok
med! Vor nuværende Dannelse er en i Hast
opført Bygning; medens den hvidtes udvendig,
ligger endnu Meget under Arbejde indvendig.
Om tyve, tredive Aar, naar de Kræfter, som nu
røre sig, have gjæret og klaret sig, saa skulle vi
nok tvinge de Kristne til at respektere os.«
»Gud give det!« sagde Jacob; »Alt, hvad jeg
ønsker, er at kunne erhverve mig en almindelig
agtet Stilling iblandt dem.«
»Den Ærgjerrighed er ikke af de største,«
sagde Levy.
»Og dog kan det holde haardt nok at faa
den tilfredsstillet!« svarede Jacob sukkende.
»Nej, nu kommer vi for dybt ind i Materien!«
raabte Levy; »i Aften vil jeg s’gu være glad og
fornøjet; kom og lad os gaa ind til en Konditor.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>