Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob tav udmattet og fortrædelig, og der
blev en Pavse.
»Hør, Bendixen!« —raabte endelig Levy, og
en Sitren i hans Ansigts Muskler viste, at han i
dette Øjeblik bevægedes af en dybere Følelse —
»jeg indser nok, at der er stor Forskjel paa os
To. Jeg er fattig; hos mig har Hensynet til
min Fremtid, til Brødet, overvundet den
Pirrelighed, som ogsaa har været i min Sjæl, skjønt
mindre end hos Dem. Jeg er ogsaa et let,
ligegyldigt Gemyt; men De er mere kolerisk,
drømmende, og De er desuden formuende,
Næringssorgen vil hos Dem ikke kvæle de andre Sorger.
De maa tage en Beslutning, en energisk
Beslutning, De kan ikke som jeg færdes i begge
Regioner, De maa vælge enten den ene eller den
anden. Bliv Jøde, slut Dem til Jøderne, studer
jødisk Theologi og bliv Rabbiner.«
»Det er umuligt!« udbrød Jacob hurtig.
»Forkaster ikke min Overbevisning største Delen af de
jødiske Ceremonier? Skal jeg bygge min hele
Fremtid paa Hykleri og Falskhed? Desuden kan
jeg ikke slutte mig til Jøderne. Den første
Betingelse for et lykkeligt Samliv er Lighed i
Dannelse. Og ligesaa godt kunde De raade mig til
at leve i en lille Kjøbstad mellem Skomagere og
Skrædere — hvor hjertelige og godmodige de
end maatte være. Mit Blod elsker Jøderne; men
min Aand kan ikke leve imellem dem. Det er
en kristelig Aand, og den søger med
instinktmæssig Heftighed sine Lige.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
