Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ha, hvor det er herligt at være fri, at
være undsluppen Byen, hvor Aandedrættet tynges
af Volde og Grave og Spidsborgere og
taarn-høje Huse! Jeg indsuger den friske Luft, som
den Tørstige indsuger Duggen og ikke tror at
kunne blive læsket. Kunde man blot et Øjeblik
opløse sig i Luften og tabe sig i en
Hvirvelvind eller endnu bedre i en Skypumpe: bore sig
paa lette Vinger ned i Havet og atter fare op,
helt op mod Solen! — Det er et travrigt Lod, et
Menneske har; selv i Døden bliver man ikke fri,
men puttes ned i et veltillukket Fængsel, i Jorden.
Bedre var det dog, om Legemerne endnu brændtes,
og Asken, som salig Pugatschews, strøedes for
alle Vinde.«
Dette lange Udbrud kom fra Bendixen, da
Vognen rullede ud paa Strandvejen og Sundet
med de hvide Sejlere laa udstrakt for Blikket.
Grøndal, hans Sidemand, svarede paa hans
Hjerteudgydelse: »Jeg saa ogsaa hellere, at
Legemerne brændtes. Saa vare Folk ikke saa
forhippede paa at faa deres Døde hele i Jorden, og
saa fik man dog engang imellem et ordenligt
Kadaver.«
»Aa, Du tænker aldrig paa Andet end
Kadaveret!« raabte Bendixen. »Jeg tænker, naar Du
engang træffer et Fruentimmer med en rigtig
interessant inkurabel Sygdom, gifter Du Dig med
hende blot for at beholde Liget.«
»Det kan gjerne være,« svarede Grøndal.
M. Goldschmidt. X s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
