Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere ædelt, tænksomt Præg: »Jeres Udødelighed
er mig for massiv. Hvad jeg virker hernede i
Tanke eller Handling, i Kamp med Verden og
med mig selv, er min udødelige Del. Naar
Blækket er udløbet af Pennen, kan den ikke
skrive Mere. Men hvad den har skrevet, og hvad
der staar til evig Tid, det er ikke Blæk og Pen,
det er Aanden, der var i det Skrevne.«
Flere toge Ordet i denne Disput, og Enhver
kom, som det ved slige Lejligheder plejer at
ske, med sin Mening om Udødeligheden og Livet
hinsides.
Tilsidst udbrød Bendixen, stirrende tankefuld
ud i Horisonten, hvor Himmel og Jord berørte
hinanden: »Det er forunderligt, som Enhver
indretter sig Udødeligheden og Livet hinsides efter
eget Behag, og hvorledes man strides om at faa
Vorherre til at foreskrive de samme Regler. Som
om Livet hinsides blev konstitueret ved en
Majoritetsbeslutning! Udødeligheden — hvad er den
Andet end hele Menneskelivets Poesi, den Kilde,
hvorfra enhver poetisk Følelse udstrømmer. Naar
Poesien ’dør i mig, dør min Sjæl, om end Legemet
lever en Stund endnu. Der gives ingen
Udødelighed uden for den, der tror derpaa, og den,
som tror derpaa, behøver ingen, hans Liv har
været skjønt nok, han har faaet Lønnen for sin
Tro. Jeg tror paa den evige Poesi og det evige
Liv.«
»Du er ingen Jøde, Bendixen,« sagde Grøndal.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
