Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette blev vedtaget. — Det var endnu i hin
gode, gamle Tid, Klubbernes, Æsthetikens og den
politiske Barnligheds Tid; dengang var endnu
Ingen liberal eller illiberal, konstitutionel eller
servil; Folket havde endnu ikke spist af
Journalistikens Kundskabens Træ og set, at det var
nøgent. Det var i hin gode, gamle Tid, da
Rah-beks & Kollegers gemytlige Dithyramber levede i
Folkets Hjerter og tonede fra dets Læber.
Dengang behøvede man endnu ingen Sangforeninger;
Sangen kom ved Vinen ligesaa let som nu en
politisk Tale. De forskjellige Sange løde nu,
afbrudte af Spøg og Latter, ud over det stille Sund.
Da Turen kom til Jacob, lod det, som han følte
nogen Betænkelighed; men derpaa hævede han
rask Hovedet og istemmede en af Wilhelm Mullers
»Deutsche Griechenlieder«. De ere forglemte af
den nuværende Generation ligesom den rasende
Frihedskamp, der fremkaldte dem. Maaske faa
af de Nulevende erindre den dybe Smerte og den
glødende Begejstring for den hellenske Fortid og
den hellenske Frihed, der aandede i mange af
disse Sange. Jacob sang en af dem med sin
smukke Stemme, og da han ophørte, sad
Selskabet stille og alvorligt.
»Se,« sagde han efter en Pavse, »nu gaar
Solen ned, og de samme røde Straaler, der
for-skjønne vor Glæde, skinne maaske paa Grækeres
Lig og ned i Fængslet til tyske Studenter, der
vilde være frie. Lad os dog erindre dem, inden
vi glemme os selv i Rusen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
