Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne blev vred over den ublide Berørelse og
raabte: »Kjør ad Helvede til!«
»Jeg kan dog ikke kjøre omkring med dem
paa Gaderne, til de faa sovet Rusen ud, det kunde
vare til imorgen Aften,« sagde Kusken betænkelig
og holdt stille. »Herre Jemini! Naar Folk vilde
drikke sig fulde ude, burde de dog i Forvejen
give Kusken deres Adresse.«
Ved Standsningen vaagnede Grøndal halvt
op, og i den Tanke, at han holdt udenfor
Fødselstiftelsen, sagde han: »Kald paa Over-Jordemoderen
og sig, at det er mig.«
»Ja, vist!« sagde Kusken; »han er ikke engang
fornøjet med en almindelig Jordemoder. Han har
en ordenlig Donner. — Hør, hvor vil I nu hen,
Godtfolk?« raabte han utaalmodig.
»Til Hospitalet! Til Hospitalet!« lød det
snøvlende fra forskjellige Sider.
»Vil I endelig derud, skal I s’gu ogsaa komme
der,« sagde Kusken forbitret og piskede paa
Hestene, indtil han holdt udenfor Gitterporten,
der gjæstmildt aabnede sig for hans Passagerer.
FJERDE KAPITEL.
Jacob sad en Vintereftermiddag hos König.
De studerede Botanik sammen, og König havde
med megen Omhyggelighed samlet sig et Herba-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>