Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, De! Jeg föreskrev Dem en Theskefuld
Kristen hver anden Dag, og De har tømt en hel
Flaske.«
»Og den schofle Lignelse« — raabte Jacob
næsten ude af sig selv — »vover De at anvende
paa–-« Ordet døde paa hans Læber, han
nænnede ikke at udtale den Elskedes Navn, medens
den skrækkelige Lignelse var nærværende— »hvad
berettiger Dem . . . .«
»Stille, stille, Bendixen! Jeg har forestillet
mig, at De vilde blive hidsig — forelskede Folk
ere altid hidsige. Men husk paa, at det er en
Ven, der taler til Dem, at han ikke taler i sin
Interesse, men for Deres egen Skyld. Er De
ufornuftig nok til ikke længer at ville taale min
Deltagelse, fordi den generer Deres
Tilbøjeligheder, saa sig blot et Ord, saa gaar jeg.«
Jacob havde ikke Mod til at udtale et
saa-dant Ord; Levy vedblev:
»Jeg har brugt en ubehagelig Lignelse, men
det skader ikke. Det har maaske netop sin gode
Nytte, at den raa, materielle Virkelighed bliver
stillet frem mod de ideale Billeder og Drømmerier.
Vær fornuftig, gaa ikke længer og sværm for et
smukt Ansigt. Hele Verden ved, at De næsten
daglig kommer hos Fangels og gjør Dem
naragtig med Deres Kjærlighedssorg.«
Jacob var næsten sønderknust af
Skamfuld-hed og kunde næppe frembringe de Ord: »Har
hun sagt, at jeg gjør mig latterlig?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
