Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
minpigen, som troede at plette deres Ære ved at
række Pariaen Haanden. Husk paa, min Ven,
man gifter sig ikke alene med Pigen, men med
hele hendes Omgangskreds, i det Mindste hendes
Familie. Og Pigen selv — lad hende som
Elskerinde glemme, at De er Jøde, som Kone, naar den
glødende Kjærlighed er lidt kølnet, vil hun
maaske engang erindre det — tænk Dem, at hun
engang i Vrede lod Dem det høre.«
Jacob sitrede, men tav.
»Men det vil en dannet Pige aldrig« —sagde
han efter nogen Betænkning — »nej I det vil hun
aldrig!«
»Nu da, de verdslige Love! Hvo skal vie
Eder? En kristen Præst. I hvilken Religion
skulle Eders Børn opdrages? I den kristne. Som
Børn ville de indsuge Antipathien mod Jøderne
og lære at foragte deres Fader. Tænk Dem Deres
eget Barn, som De holder paa Skødet og
exami-nerer i Skolelærdommen, pludselig afbryde Dem
med det Spørgsmaal: Fa’er! Var det ikke Jøderne,
der korsfæstede Kristus? De ækle Jøder! Bare
jeg havde enjøde fat, jeg skulde slaa ham ihjel!«
»Levy, det er skrækkelige Ord, De bruger!«
»Og læg saa Mærke til« — vedblev Levy —
»at Ægteskabet er noget Højere end den blotte
Samværen af to Mennesker, der sætte Børn i
Verden. Der er et religiøst Element i
Ægteskabet, det har sin Aand, i hvilken Mand og
Kone skulle smelte sammen i en højere Enhed.
Men der staar noget Fjendtligt imellem Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>