Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille og lydløs som de Blikke, der vexles mellem
de Elskende; Dit Sprog er et Frimurersprog —
Ord, der for den Uvedkommende klinge
betydningsløse og usammenhængende, eller som han
endog ærgerlig vender sig bort fra, have Fylde
og berusende Duft for den, de ere bestemte til.
Du er et virkeligt Foraar; uden Attraa og
Begjær-lighed vugger Sjælen sig i Lyksaligheden, lader
sig sorgløst bære af de glade Strømninger, der
omvifte den. Der gives dem, som hovere over,
at de aldrig have oplevet Dig; men hemmelig er
der i deres Gemyt en Fornemmelse, som om det
gjemte en Knop, der var visnet, inden den kom
til at blomstre.
Den er kort, denne Paradistid. Undertiden
varer den ikke længere, end til Mandens Øjne
oplades, og han finder, at hans Elskedes Legeme
er skjønt og ønskeligt at se til; saa komme
Sandserne med deres Længsel og Haaben, Higen
og Tragten og Kamp, da rystes Støvet af Psychens
Vinger. Eller Livets Engel udjager ham, som
Stammefaderen, for i Ansigtets Sved at æde sit
Brød; naar Amor maa bære Byrder, bliver han
bleg og taber sine Vinger. Saa kan der komme
stille Aftener, han har Fritid efter Dagens Arbejde,
han leger i den nedgaaende Sols Straaler, løfter sig
atter op paa Vingerne; men om Læben er der et
melankolsk Smil, den Dag imorgen rinder ham i
Tankerne, og han sænker sig sagte ned igjen.
Eller i hvilken anden Skikkelse Keruben kommer
— den kommer sikkert, og lukker Paradiset. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
