Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aftenen kom; der var Fremmede, og over
Jacobs Holdning vär den uforklarlige Sky igjen
udbredt. Han var ikke uhøflig eller mut, der
var Intet ligefrem at bebrejde ham. Havde man
ikke set ham i hans lysere Øjeblikke, skulde
man maaske slet ikke have fundet hans Adfærd
paafaldende. Hän var kun stille, en vis Uro,
næsten Angst, viste sig i hans Miner. Og det
generede Familien, der vilde, at den tilkommende
Svigersøn skulde være munter og gjøre Huset
muntert og bringe Folk til at sige: »Det er, ved
Gud, et elskværdigt Menneske, Frøken Thora er
bleven forlovet med.«
Han bevægedes mellem de tilstedeværende
Fremmede af samme Følelser som hin forrige
Aften; men der var endnu kommet Noget til.
Da Thora var kommen ham imøde i Entreen,
havde hun klappet ham paa Kinden og sagt:
»Lad mig nu se, at Du er rigtig munter i Aften.«
Hvorfra havde denne Opfordring sit Udspring?
Havde der i Familien været Tale om ham, maaske
Tvist, Bebrejdelser?
Da Jacob noget hen paa Aftenen talte til
Fruen, var der en Kulde i hendes Tone, som
han aldrig før havde bemærket, og da han
henvendte sig til Grossereren, svarede denne ham
høflig, men næsten altfor høflig. Jacob vendte
sig bort, hans Læber bævede, og han havde
Taarer i Øjnene. Fra dette Øjeblik blev han
endnu mere stille og indesluttet, saa at det endog
syntes at vække Gjæstemes Opmærksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
