Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han troede at være til Spot i dette Selskab, at
blive ydmyget og gjort latterlig, skjønt Huset selv
burde beskytte ham. Mere behøvedes ikke for
at udslette den overfladiske Munterhed af hans
Ansigt og lade Mismod og Krænkelse skinne
igjennem.
Og saa pludselig var hans Ansigtstræks
Forandring, at de to Damer uvilkaarlig bleve tavse*
hvorimod Lieutenanten ved at se dette Minespil
paany brast i en voldsom Latter.
Da vendte Jacob sig til Lieutenanten og
sagde med en Stemme, der skjælvede af Harme:
»Hr.
Lieutenant I«
Denne blegnede og tav.
Men den Stilhed, der pludselig indtraadte,
og hvorved Jacob kunde høre sit eget Udraab
langsomt klinge hen, bragte ham til at føle den
Blottelse, han havde givet sig. Han søgte
forgæves efter Midler til at bringe Samtalen paa
Gled igjen, alle hans Sjælekræfter stode stille paa
eet Punkt for at opdage en saadan Udvej, i Løbet
af nogle faa Sekunder led han en sand Kval;
han følte sig forfærdelig ensom, og dog var det>
som Alverdens Øjne fæstede sig paa ham. Han
led under den Forbandelse, som det er at have
tilbragt en isoleret Ungdom og med Aandens
Dannelse ikke erhvervet sig Selskabslivets Politur.
Lyden af en Postvogn, der kom kjørende og
holdt udenfor Huset, løste den trylleagtige
Forstenelse, der havde lagt sig over ham og
Selskabet. Man ilede til Vinduerne for at se, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
